Introduktion til vandbehandling

Vandbehandling refererer til de fysiske og kemiske foranstaltninger, der er truffet for at få vandkvaliteten til at opfylde visse brugsstandarder. Minimumsstandarden for drikkevand er fastsat af miljøbeskyttelsesafdelingen. Industrielt vand har sine egne krav. Fysiske egenskaber som temperatur, farve, gennemsigtighed, lugt og smag af vand er de grundlæggende kriterier for at bedømme vandkvaliteten. Vandets kemiske egenskaber, såsom dets pH, koncentration af opløste faste stoffer og iltindhold, er også vigtige kriterier for at bedømme vandkvaliteten. For eksempel er koncentrationen af ​​fuldt opløste faste stoffer i det naturlige vand i nogle græsarealer så høj som 1000 mg/L, mens Canada foreskriver, at koncentrationen af ​​fuldt opløste faste stoffer i drikkevand ikke må overstige 500 mg/L, og mange industrivande kræver også, at koncentrationen ikke overstiger 200 mg/L. Denne slags vand kan, selvom dets fysiske egenskaber opfylder kravene, ikke bruges tilfældigt. Derudover er indholdet af radioaktive grundstoffer fra naturen, atomulykker og atomkraftværker mv. også en vigtig egenskab, der skal overvåges.